|
På trods af misforstået argumentation som: "Skind er koldt, stift og ubehageligt", har efterspørgslen på lædervarer aldrig været underkastet kortvarige trends. Særligt som brugstøj for jægere er læder- som det altid har været- optimalt. Helskindsbukser nyder igen anerkendelse, som det lydsvage, åndbare og -modsat alle fordomme- helt igennem bevægelsesvenlige klædningsstykke det er. Også i svært tilgængeligt terræn. Helskindsbukser beskytter mod kulde og torne, og også i ridesports regi nyder bukserne anerkendelse for deres slidstyrke.
Men pas på! Selv når den konkurrence betonede branche tilbyder sensationelt lave priser, er indkøb af skind en tillidssag. Som uerfaren kunde på området mister man let overblikket, på grund af de mange forskellige garvnings- og forarbejdningsmetoder. Hvis man ikke er bekendt med begreber som nappa, ruslæder (fedtlæder) og spaltlæder, bør man rådføre sig grundigt med en fagperson på området.
Det fløjlsbløde nubuck-okseskind er vel nok det mest eftertragtede af alle lædertyper. Det let slebne skind er ikke kun foretrukket på grund af dets udseende, men også på grund af dets komfort som beklædning. Glat skind er ikke slebet og fås i forskellige varianter i overfladen; f.eks. struktureret, narvet eller præget. En anden variant af slebet skind er ruskind, men i modsætning til nubuck bliver dette forarbejdet på kødsiden af skindet.
Ved køb bør du være opmærksom på læderstyrken og garvningsprocessen, da der fra lagring, gennem bejdsning, spaltning og valsning er en længere, og for forbrugeren uigennemsigtig vej, fra skind til buks.
Vær opmærksom på, at det vegetabilsk garvede skind ikke nødvendigvis bør være dyrere end de traditionelle, kromgarvede varianter. Her betaler det sig at sammenligne priser!
Dog findes der enkelte kendetegn, der tyder på en billig forarbejdning. F.eks er syningerne midt på buksebenet overflødige på skindbukser, og er et bevis på sparsom forarbejdning.
Læg mærke til foret!
Satin-stoffer har intet at gøre i kvalitets skindbukser, da de forhindrer den naturlige udveksling af sved og fugt. Helt kort: Bukserne mister værdi i åndbarhed og komforten bliver mere end ubehagelig. Bomuldsfoer er væsentligt bedre, men også uforede bukser er gængse i den øvre del af kvalitetsskalaen.
Det er vigtigt at forhøre sig om garvningsprocessen. I Tyskland er de såkaldte kromgarverier underlagt strenge forskrifter og kontroller. Men produktion i udlandet betyder ikke altid lavere kvalitet. Tyskland som hjemsted er blevet for dyrt for mange middelstore virksomheder, og de har set sig nødtvunget til at flytte dele af produktionen til billigere lande.
Specielt er garverierne i Tyskland kommet under forretningsmæssigt pres. De tjener dog branchens varemærke; den høje kvalitet, og leverer derfor skind i absolut ens kvalitet til vidt forskellige priser. Her er det op til din fagkyndige forhandler at vide hvor man kan få kvalitetsskind til gunstige priser, således at det også kommer dig som kunde til gode.
Selvom producenter af skindbeklædning i Tyskland er underlagt produktansvar, bør du kun henvende dig til velrenommerede og ældre virksomheder med dine ønsker. Traditionsrige virksomheder og specialiserede forretninger tilbyder den bedste garanti for læderproduktionen som erhverv i et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Vi sælger skindbukser af mærket Dannecker Collection, der i forhold til kvaliteten tilbyder en super pris.
Mange er tilbageholdende med at købe beklædning af skind fordi det er dyrt og besværligt at sende tøj til rensning. Der findes imidlertid enkelte producenter, som Dannecker Collection, der kan levere skind, der kan vaskes i maskine! Dette robuste materiale er enkelt at rengøre. Med en børste opnår man ofte mere end med dyre kemikalier.
|